18nov 2021
nov 18, 2021

Mød vores ansatte

Kenneth Christensen

 

Kenneth Christensen er ansat som VVS og Energi-overmontør.

Kenneth har mange års erfaring fra VVS-branchen. Han blev udlært som VVS og Energimontør tilbage i 2003. Lige siden har han arbejdet i faget med både arbejde udenlands i Norge, arbejde i Danmark som pladsformand på nybyggerier og meget andet.

1/1 2019 startede Kenneth hos Pilegaard-Henriksen. Her startede han i forsikringsafdelingen, men er siden skiftet til sin stilling som overmontør.

Kenneth besidder nu stillingen som overmontør, men han har dagligt sin praktiske erfaring som svend med sig på arbejde. Kenneth tager glædeligt ud og besøger vores kunder, når der skal laves en ny VVS løsning: “Jeg tager gerne ud og møder kunderne, så vi sammen kan finde den bedste løsning til dem”.

Kenneth hjælper vores kunder, hvad end der skal laves energioptimering, nyt badeværelse, service og vedligeholdelse eller andre VVS opgaver. Her laver han også gode tilbud, så tøv ikke med at ringe til vores overmontør, hvis du skal bruge et godt tilbud på din næste VVS-opgave. Kenneth hjælper både privat og erhverv, og sigter altid efter at finde den allerbedste løsning til dig!

Kenneth er smilende og energisk, og som han siger: “Jeg er vant til at bruge min krop, så jeg sidder sjældent stille.”

Privat er Kenneth bosiddende på Fyn med sin kæreste og deres fire børn.

 

Comments are closed.