25mar 2022
mar 25, 2022

Mød vores ansatte

Michael Stær Jensen

Michael arbejder som overmontør i blik afdelingen. Michael blev ansat i oktober 2021, for at skabe en større blikafdeling ved Pilegaard-Henriksen. Og dét er han lykkedes godt med, for arbejdet vokser og vi har mange spændende projekter foran os.  I arbejdet som overmontør har Michael ansvaret for de andre blikkenslagere, at finde og beregne tilbud til private såvel som entrepriser. At det netop skulle blikkenslager arbejdet, som Michael fandt en kærlighed for, er ikke helt tilfældigt.

 

“Jeg kan godt lide, at vi laver tagrender som man også lavede for 200 år siden. Jeg har en ekstrem respekt for traditions håndværk, det er der noget cool ved. Selvom tingene har udviklet sig siden, er det de samme løsninger – blot gjort på en smartere måde.” Sådan forklarer Michael det.

For Michael er det særligt håndværket, som er i fokus i hans virke som overmontør. Han har en høj faglig stolthed, elsker den gode løsning og at arbejdet er udført til perfektion. Dette fokus på perfektion afspejler sig også hos vores kunder, hvor blik for mange er en luksusløsning til den kvalitetsbevidste type.

Og netop den oplevelse får vores kunder også, for Michaels fokus er klart:

“Jeg kan godt lide at levere et resultat, som er langt over kundernes forventninger. De kommer med idéerne, og vi udtænker det til et fuldendt projekt, med wauw-effekt, så ofte er over deres vildeste forventninger”

Ved Pilegaard-Henriksen producerer vi både tagrender, nedløb, murkroner, skiffertager, kviste, kobbertage, zinktage og meget mere.

Michael er bosiddende i København. Han har en stor forkærlighed for at lave god mad og at bruge tid på at lave det.

Comments are closed.