16feb 2022
feb 16, 2022

Mød vores ansatte

Dennis Nissen

Dennis er akkordholder ved Pilegaard-Henriksen. Arbejdsopgaverne som akkordholder er mange og det trives Dennis med. Den primære opgave er at have det store overblik, sørge for et godt flow og at de rigtige folk er på opgaven.

Dennis er uddannet energimontør 2006. Allerede få år efter, som 25-årig, blev han akkordholder. Dennis’ CV er ligeledes imponerende, med udført VVS-arbejde i det meste af Danmark.

Dennis er oprindeligt fra Sjælland, og efter at have arbejdet i det meste af landet, har han vendt snuden mod hjemstavnen. Til dagligt befinder Dennis sig på en af vores byggepladser i København, her har han været de seneste 5 år. Den store byggeplads og de mange projekter tager form. Dennis har allerede været med til at færdiggøre VVS-arbejde i flere af bygningerne. Men arbejdet kræver stort overblik, da mange forskellige faggrupper skal samarbejde “Det handler om kommunikation, mellem de forskellige faggrupper.”

Dennis nyder at spare med de andre, og særligt udviklingen er vigtig for ham. Entreprisen Dennis arbejder på i øjeblikket skal huse hele 390 lejemål.

I arbejdet som akkordholder ser Dennis byggeriets proces udfolde sig, og særligt den del elsker han ved arbejdet: “Det der er så fedt, er at gå fra mudderhul til færdigt byggeri. Når det hele bare spiller, så er det super tilfredsstillende.”

Men det er ikke kun byggeriets udvikling, som Dennis trives med i jobbet. Han har jævnligt lærlinge med sig, og også deres udvikling af kompetencer og faglighed er vigtig for Dennis. “Jeg kan godt lide at følge lærlingenes udviklingen, se dem vokse med opgaven og udvikle deres kompetencer og færdigheder.” Dennis sætter en ære i at være deres mentor, lære fra sig og samarbejde om de store projekter.

Privat bor Dennis med sin kone og deres to børn: Karl og Frederikke.

 

Comments are closed.